Med en el cigaret fra Ezee-e er sikkerheden og kvaliteten i top

En Ezee el-cigaret er designet til at efterligne en almindelig cigaret hvad angår udseende og smag. El cigaretten giver dig den velkendte fornemmelse af at ryge samt den samme stimulerende følelse i kroppen efter inhaleringen af nikotinen i cigaretten. Modsat den almindelige cigaret indeholder en el-cigaret dog ikke tobak og dermed heller ikke de skadelige stoffer, der er forbundet med tobaksrygning.

En elektronisk cigaret består lidt forenklet af et batteri, en atomizer og et filter, som indeholder nikotinvæsken. Når du inhalerer på din el-cigaret, sætter batteriet gang i atomizeren, som herefter starter en opvarmning af nikotinvæsken i filteret. Nikotinen forvandles hermed til damp, som ligner den røg, vi kender fra den traditionelle cigaret. Inhaleringen af den nikotinholdige damp har samme virkning, som den nikotinholdige røg fra tobakscigaretten. 

Hos Ezee-e forhandler vi to typer af el cigaretter: engangs el-cigaretter og som genopladelige med udskiftelige filtre. Produkterne fås med og uden nikotin. Hos Ezee-e har vi valgt kun at forhandle vores eget udvalg af el-cigaretter. Det gør at vi kan stå inde for, at kvaliteten og sikkerheden er i top.

Læs mere om vores udvalg af engangs e-cigaretter / el smøg

Skematisk tegning af en Ezee elektrisk cigaret

hvad er en e-cigaret

Elektronisk cigaret som pendant til tobakscigaretten

Tankerne, bag det vi i dag bedst kender som en elektronisk cigaret – eller i daglig tale en el-cigaret – kan dateres helt tilbage til 1963, hvor Herbert A. Gilbert patenterede sin nyopfundne enhed, som han beskrev som en røgfri cigaret uden tobak. Det nytænkende ved denne såkaldte el-cigaret var ifølge Herbert A. Gilbert, at de traditionelle hovedelementer – altså tobak og papir – var erstattet med aromatiseret luft indeholdende nikotin. I stedet for brændt tobak anvendte Herbert A. Gilbert en opvarmet nikotin-opløsning, hvilket resulterede i, at denne el-cigaret producerede damp i stedet for den traditionelle røg. Herbert A. Gilbert fik dog aldrig sat sin el-cigaret i kommerciel produktion.
Vi skal herefter helt frem til 2003, før den kinesiske farmaceut og opfinder, Hon Lik, opfandt og blev krediteret som den retsmæssige opfinder af vor tids el-cigaret. Hon Lik var selv storryger, men efter hans far – som også var stor tilhænger af tobak – døde af lungekræft, holdt han op med at ryge. Hon Lik så det som sin mission at finde på et bedre alternativ til den traditionelle cigaret med alle dens skadelige bivirkninger. Faktisk var hans største ønske at finde frem til en alternativ afvænningscigaret. Hok Lik arbejdede som forsker på et apotek, der var tilknyttet en virksomhed, der producerede ginseng-produkter. Det var her, han kom frem til idéen om at bruge en elektronisk ultralydsudsender til at fordampe en stråle af nikotin fortyndet i en propylen-glycol opløsning under tryk. Alt dette placerede han i en engangs plastikpatron, som både fungerede som beholder og mundstykke. Han havde hermed opfundet en enhed med en røglignende damp, som kunne indåndes og videreføre nikotinen ind i blodbanen gennem lungerne uden at skulle afbrænde tobak. Altså havde han opfundet en el-cigaret.

El-cigaret med verdensry

Ved at blande nikotin med en væske som propylen-glycol, der er en tyktflydende, næsten lugtfri væske med en svagt sød smag, åbnede Hon Lik op for et helt nyt marked, hvor de kendte gener ved cigaretrygning såsom røg og lugt blev elimineret. Dette vakte stor begejstring på det kinesiske marked, hvor den første el-cigaret blev introduceret til hjemmebrug i 2004. Denne første el-cigaret blev især promoveret med henblik på at fungere som hjælp til nikotinafvænning og i sidste ende rygestop.
Virksomheden, som Hon Lik arbejdede for, ændrede navn fra ’Golden Dragon Holdings’ til ’Ruyan’, som direkte oversat betyder ’ligner rygning’. Virksomheden begyndte at eksportere Hon Liks produkter i 2005 og modtog sin første internationale patent i 2007. Sidenhen har adskillige versioner af Hon Liks el-cigaret fundet vej til først USA og efterfølgende resten af verden.

Sidder du stadig tilbage med uafklarede spørgsmål og er usikker på, om du tør at tage springet og skifte fra den traditionelle cigaret til en el-cigaret? Hos Ezee-e står vi klar til at svare dig på alle dine spørgsmål, og guide dig videre i den store el-cigaret verden gennem vores kontaktformular her på hjemmesiden.